Jonstrup Jazz Festival Frivillig event 26. april 2026 – kom til åbent hus i Jonstruphus kl. 14-16

Jonstrup Jazz Festival fejrer 30-års jubilæum i 2026 som en af Danmarks ældste lokale jazzfestivaler.  Festivalen har i tre årtier skabt musikalske oplevelser og styrket det lokale kulturliv. I år giver vi den ekstra gas 14.-16. august med et ambitiøst musikprogram, Street Parade, workshops og aktiviteter for børn og unge, samt kunstudstilling.

 Festivalen drives af frivillige – I er helt uundværlige – og vi vil gerne være endnu flere om opgaven og oplevelsen.

For at styrke frivillighedsfællesskabet og rekruttere flere frivillige afholder vi et Åbent hus Frivilligevent søndag eftermiddag 26. april kl. 14.00-16.00 i Jonstruphus. Du kan høre om, hvor hvordan vi får Festivalen arrangeret og organiserer frivillig opgaverne. Du kan også mødes med og stille spørgsmål til dem, der har ansvar for de enkelte områder.  – Vi sørger for lidt live jazzmusik i baggrunden, samt kaffe, kage og kolde drikke.

Er du allerede frivillig, så kom og hyg dig – og tag gerne din nabo eller ven med, vi vil så gerne være flere.Tilmeld dig gerne på nedenstående link, hvis du vil deltage 26 april. Men du er også velkommen til at kigge ind, selv om du ikke har tilmeldt dig. Hvis du ikke kan komme 26. april, har du mulighed for via linket at melde dig som frivillig, så hører du fra os efter eventen.

Meld dig her:    https://forms.gle/fpk5jPfEBCKWYeZm9

Vi glæder os til at ses til Frivillig dag i Jonstruphus – og senere til årets jazzfestival.

Scroll to Top