Per "Rock" og Kati "the Cat"

Per Rock og Kati the Cat Small

THE CAT AND THE FIDDLE: Per "Rock" og Kati "the Cat" er et af Danmarks bedste og mest efterspurgte dansepar inden for "swingdans". De har undervist sammen i 3 år både i Danmark og internationalt, og formår via talent og erfaring, at få alle med i selskabet uanset niveau og alder. Undervisningsformen er i ”øjenhøjde”, hvorfor alle vil føle sig godt tilpas ved at deltage. Entusiasmen og den tekniske dygtighed skinner igennem fra første sekund de indtager lokalet, så danseparret rammer folk ”spot on” med deres meget medlevende undervisning og underholdning, der uundgåeligt skaber smil og glæde. Slutteligt er Per ”Rock” en erfaren foredragsholder og formidabel formidler af dansens historie, og man føler sig henslængt til "de gode gamle dage", uden at fokus på event og nutid går tabt. Spektret af opgaver spænder vidt fra private selskaber til større events, parret er højaktuelle med formidling af undervisning, som skal bruges af lærere på gymnasier rundt om i hele Danmark, og under Copenhagen Jazz Festival fik de fyldt Kultorvet med glade dansende mennesker til deres nyeste idé; at blande "fortid og nutid" sammen i Electro-Swing. Danseparret behersker samtlige swingdanse fra det forrige århundrede og frem til 50´erne: Cake Walk, Charleston, Lindy Hop, Shag, Jitterbug, Jive og Balboa, og optræder scenevant som underviser i autentisk outfit, der matcher dansestilen. Med en aktiv dansekarriere på 35 år, er Per ”Rock” og Kati ”the Cat” garanter for en formidabel event, som tilskuerne positivt vil omtale og erindre i lang tid frem.