IMG 4306

Martini’s For Børn, er en boblende musikalsk cocktail for børn og voksne, bestående af boogie-woogie-jazz, farverig fantasi og godt humør, tilsat sprudlende rytmer fra bla. Brasilien og New Orleans.
Jazzsangerinde og sangskriver Kira Martini og hendes storswingende jazz-krokodiller, byder på en festligt koncert, med helt nye børnesange, skrevet af Kira. Orkesteret udgav i oktober 2015 albummet, ”Boogie-Woogie-Jazz” og blev i samme omgang nomineret til ”Årets Børnejazz navn 2015”.
De lystige musikalske fortællinger er inspireret af Kira’s fantasi og egne oplevelser, serveret med udgangspunkt i jazzens farverige impro-univers hvor alt kan ske.

Kira Martini – Vokal/guitar
Peter Marott – trompet
Mads Søndergaard – Klaver/Harmonika
Emil Brun Madsen – bas
Morten Ærø - Trommer

Læs mere på www.kiramartini.com

Cæcilie alene

Cæcilie Norby er kendt og beundret i ind-og udland for hendes fantastiske alsidige stemme og musikalitet.

En vokalist i særklasse, som igennem sin karriere, har fortolket og bevæget sig indenfor et musikalsk univers, som ikke afgrænser sig ved en specifik genre, men kun ved mulighederne i musikken. Hun kan det hele- fra pop, rock, klassisk til Jazz.

Ved koncerten Søndag d. 21 August har hun tre af dansk jazz' mest respekterede musikere med sig: Nikolaj Hess (piano), Klaus Menzer (tr) og Kristor Brødsgaard (bas). 

www.caecilienorby.com

Per Rock og Kati the Cat Small

THE CAT AND THE FIDDLE: Per "Rock" og Kati "the Cat" er et af Danmarks bedste og mest efterspurgte dansepar inden for "swingdans". De har undervist sammen i 3 år både i Danmark og internationalt, og formår via talent og erfaring, at få alle med i selskabet uanset niveau og alder. Undervisningsformen er i ”øjenhøjde”, hvorfor alle vil føle sig godt tilpas ved at deltage. Entusiasmen og den tekniske dygtighed skinner igennem fra første sekund de indtager lokalet, så danseparret rammer folk ”spot on” med deres meget medlevende undervisning og underholdning, der uundgåeligt skaber smil og glæde. Slutteligt er Per ”Rock” en erfaren foredragsholder og formidabel formidler af dansens historie, og man føler sig henslængt til "de gode gamle dage", uden at fokus på event og nutid går tabt. Spektret af opgaver spænder vidt fra private selskaber til større events, parret er højaktuelle med formidling af undervisning, som skal bruges af lærere på gymnasier rundt om i hele Danmark, og under Copenhagen Jazz Festival fik de fyldt Kultorvet med glade dansende mennesker til deres nyeste idé; at blande "fortid og nutid" sammen i Electro-Swing. Danseparret behersker samtlige swingdanse fra det forrige århundrede og frem til 50´erne: Cake Walk, Charleston, Lindy Hop, Shag, Jitterbug, Jive og Balboa, og optræder scenevant som underviser i autentisk outfit, der matcher dansestilen. Med en aktiv dansekarriere på 35 år, er Per ”Rock” og Kati ”the Cat” garanter for en formidabel event, som tilskuerne positivt vil omtale og erindre i lang tid frem.

Eventyrorkestret 01 lille

Kom til en forrygende, fængslende og forførende koncert med Stine Michel og hendes EventyrOrkester. En koncert der tager udgangspunkt i Stine Michels sange fra den DMA nominerede Mosekonen brygger og dens efterfølgere Ønskeegen og Himmelhøj. Publikum tages på en rejse, hvor de blandt andet møder digterfrøerne, en kyssesyg mistelten og Rumlerikke skovens sidste heks. Sammen med orkestret bliver der mulighed for at:

• plukke æbler fra Æbleolga,
• klappe nye rytmer med dværgene
• synge med misteltenen Sylvia
• skælde ud sammen med Kællingetjørnen
• danse i takt med ildfruen Fauna

Stine Michel har vundet flere priser for sin børnemusik. I år vandt hun den prestigefyldte Carl Pris for Årets bedste børnemusik. Hun har spillet landet rundt de sidste 15 år, og erfaringen med at spille koncerter for børn fornægter sig ikke, når hun med legende lethed tager publikum på en uforglemmelig rejse. Med rytmer der går direkte i blodet og musikalske liner lige til at smage på, er der langt op til en koncertoplevelse udover det sædvanlige.

Se klip fra Stine Michel og EventyrOrkestret på: http://youtu.be/HfX-N1zk_rg

Scandinavian Old stars

Scandinavian Old Stars er oprettet på invitation og opfordring fra KIG-Dresden, hvor orkesteret for fjerde gang har deltaget i den store Dresden Jazzfestival i maj 17.

De syv gamle venner har fundet sammen for at spille traditionel jazz med et noget andet repertoire end man er vant til at høre: et par Rythm&Blues-numre, gospel,revynumre, folk songs osv. bundet sammen af spilleglæde, gode arrangementer, kvikke bemærkninger og tæt kontakt til publikum.

De gamle venner er: Niels ”Flipper” Stuart, Gert Jacobsen, Jørgen Fjeldstrup, Preben Nissen, Doc Houlind, Ole Olsen og Ole Sterndorff .